Tilbage til forsiden |Maren og Musikken

Maren og Musikken 2004.

TANGO -  livsbekræftende rytmer, mennesker og musik -

Søndag den 17. oktober 2004 kl.15
Hotel Schaumburg

     

Allan Harboe
Karlsson

René Lützen

Tango som kunstmusik



En tangokoncert med
Rene Lutzenog Allan Harboe Karlsson,
accordeon (klassisk harmonika)

Argentinsk tango
Børge Madsen og Lise Trautner
viser / danser argentinsk tango i mesterklasse.



Tango er "hot".

Ikke mindst på grund af dens oprindelse i parringsdansen, dens karakter af ritualiseret sexleg, dens længsel/lidenskab og lykke/lidelse
Tango er desuden "in"                    Højt estimerede klassiske musikere spiller tango, og det ene tangoensemble/orkester efter det andet gør sin entre på den nationale og internationale musikscene.
Mange af disse ensemblers repertoire er centreret om den nu afdøde, legendariske argentinske komponist og bandoneonist
Astor Piazolla , der praktisk talt tog og flyttede tangoen fra bordellerne og ind i koncertsalene. Det faldt dog mange for brystet at han på den måde gjorde sit hjemlands musik til kunstmusik, gjorde den "kunstig". De så det ikke som en videreførelse af en tradition men som ren og skær forræderi. Ikke sjældent, i de tidlige år, udviklede hans koncerter sig til de rene slagsmål. Til alt held var Piazolla en habil bokser. Heldigvis var han også en fighter i mere end en forstand.


Vi spiller også musik af Astor Piazolla, men vi kunne derudover godt tænke os at vise hvordan nogle af kunstmusikkens såkaldt seriøse komponister til stadighed bruger tangoen. Fra et af forrige århundredes helt store komponistpersonligheder Stravinsky til vore egne hjemlige Sven Erik Werner og Per Nørgård. Vi vil også forsøge at nå omkring andre landes tangomusik. Alt det musikalske vil blive krydret verbalt med anekdoter og data om musikken og komponisterne.
Uden harmonika ingen tango (eller bandoneon som det egentlig burde være) og ingen tango uden Piazolla (han er i hvert fald svær at komme uden om)!    
Allan Harboe Karlsson



 

Argentinsk tango

Foto fra Tango Akademiets hjemmeside
FRA
TANGO AKADEMIET
Børge Madsen og Lise Trautner.
WWW.TANGOAKADEMIET.DK.
Besøg hjemmesiden og se de flotte fotos, og kom så og se Lise og Børge danse Argentinsk tango.

Argentinsk tango - (dansen).
Den argentinske tango opstod ved århundredskiftet i området omkring floden Rio de la Plata i Sydamerika i byerne
Buenos Aires i Argentina og Montevideo i Uruguay.
Den argentinske tango er en intim ordløs dialog mellem de dansende - en mand og kvinde.
En sensuel dans, hvor musikken og den tætte kontakt spiller en stor rolle og giver mulighed for at opleve
meget forskellige udtryk og følelser.
Tangodansen kan i sin udøvede form både være fuldstændig improviseret, såvel som stærkt koreograferet.

Venlig Hilsen

Børge & Lise

(Holstebro Show og Danseforening udgår af programmet)




Torsdag den 21. oktober 2004 Kl. 19.30
Bjælkeloftet på
Holstebro Aktivitetscenter
Danmarksgade 13 A


                    

Mette Østergaard

Erik Kaltoft

Signe Madsen

Mezzosopran

Pianist Violinist.

Mettes hjemmeside på WWW

Docent, Det Jyske
Musikkonservatorium

Odense Symfoniorkester
Mira kvartetten

Emnet er stadig
Tango og andre livsbekræftende og sensuelle rythmer.
Mette Østergaard, Signe Madsen og Erik Kaltoft vil vise os hvordan kunstmusik,
her i form af sang med violin- og klaverakkompagnement, kan udstråle livsglæde og
slå på de sensuelle strenge.



Mette som Carmen

Mette duo

 - som det ses her ligger 

koncertens tema  ikke fjernt for Mette Østergaard 

Operasanger
Mette Østergaard har sunget titelpartiet Carmen på Den jyske Opera. Har udgivet den megen roste cd med Heises Havfrue Sange.
Utallige koncerter i hele Danmark, på bl.a. Diamanten i København, Charlottenborg og Musikhuset i Århus. Har været solist med Radiounderholdnings Orkestret, Århus, Ålborg Symfoniorkestre, Esbjerg Ensemble.
Mette er også liedsanger med et mere verdsligt program, men også opera-arier kan indgå i programmet, samt gerne Lieder af danske kvindelige komponister. Mette fortæller gerne lidt om de sange hun synger.

Violinist
Signe Madsen begyndte at spille violin som 6-årig efter Suzuki-metoden. Som 15-årig begyndte hun at studere på Det Jyske Musikkonservatorium hos Tutter Givskov og Henrik Sachsenskjold, hvor hun efter diplomeksamen fortsatte i solistklassen og havde debut i 1992. Signe Madsen vandt allerede som 20-årig 1. solopladsen i sekundgruppen i Århus Symfoniorkester, og siden 1999 har hun været ansat som 2. koncertmester i Odense Symfoniorkester.
Signe har været solist med bl.a. Århus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Københavns Kammersolister, er koncertmester i Århus Sinfonietta ÅrhusSinfonietta og medstifter af Mira Kvartetten. Mira kvartetten/

Pianist
Erik Kaltoft har gæstet Maren og Musikken i 2001 og 2002, hvor han med stor succes fremførte nyere musik i forskellige sammenhænge. Erik Kaltoft har fået sin pianistiske og musikalske uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium og har senere perspektiveret den i Frankrig hos Yvonne Lefébure.
Hans musikalske profil er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau - både som solist, kammermusiker og akkompagnatør.
Som medlem af kammermusikgrupperne The Elsinore Players og LINensemble har han turneret i Sydamerika, Japan, Korea og de fleste europæiske lande.
Erik Kaltoft har i særlig grad engageret sig i det århusianske musikliv gennem mangeårige tilknytninger til bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, Den Jyske Opera og Århus Sommeropera, og den stærke interesse for samtidsmusikken afspejler sig i hans medvirken ved uropførelsen af mere end 150 værker - hoveddagelig danske.Erik Kaltoft sad i dommerpanelet ved talentkonkurrensen Unge Sangere som blev sendt i TV for nylig.
Links:Unge Sangere    Kaltoft  i en Klaverduo    Mere om Erik Kaltoft        

 




Den frie Musikskoles Aftenskole
Solsikkevej 20 Mejdal
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 58 52